Pæoner er nemme at have med at gøre. De kræver ikke meget pasning, når først de er placeret på rette sted i haven. Herefter kan de glæde år efter år med overvældende og smuk blomstring. Pæoner har store skålformede blomsterhoveder. Mange sorter har fyldte blomster, der i diameter kan være 15-20 cm store og flere har en dejlig duft.
Pæoner er ikke sarte overfor ukrudt. I et vildt hjørne af haven, hvor pladsen deles med skvalderkål og kørvel, giver pæonerne ikke op, men maser sig frem, med deres tætte forårsvækst. Dette gælder først og fremmest de velkendte pæoner, med de danske navne bonderoser og silkepæoner. Disse pæoner skal ikke deles, men bliver kun kønnere år efter år og mere blomsterrige. Deles kan de dog sagtens, og de bedste tidspunkter er nu i sensommeren. I mange familier er pæonerne gået i arv fra generation til generation ved netop at dele planterne. Brug en greb og få en god stor klump fri, der skal være mindst fire-fem øjne på toppen af knolden. Pæonklumpen plantes derefter straks i den nye have, og her gælder det om at plante korrekt. Sætter man planten for dybt, risikerer man, at pæonen ikke vil blomstre. Planter man den korrekt, så rodknolden anes i jordoverfladen, vil dens blomstring fortsætte ufortrødent i årene der kommer.
Staudepæoner gror naturligt på stepperne i Sibirien, hvor det kan fryse 25-30 grader, så vinterhårdførheden har de i behold.
Bonderoser og silkepæoner kaldes også for staudepæoner. De visner som stauder ned om vinteren.

Silkepæon
Stænglerne er kraftigt røde, bladene fligede og elegante og blomsterne enkle eller fyldte i hvidt, rosa eller rødt. Blomstring i juni-juli. Blomsterne dufter omtrent som roser og er som disse gode som snitblomster.
Silkepæon anvendes i permanente staudebede. Pæonerne tåler nemlig ikke at flyttes, uden at det går ud over blomstringen. En pæonplante kan stå både 10 og 20 år på samme sted, og blomstringen bliver blot rigere år for år.
Nye planter udplantes i september eller april. De anbringes et par centimeter dybere, end de før har stået. For dyb plantning nedsætter blomsterevnen.
Jorden skal være kraftig og veldrænet, alkalisk reaktion (kalkrig jord). Tilføres hvert år gødning i form af benmel. Vanding i tørre perioder. Opbinding kun på vindudsatte steder.
For at undgå udtørring af jorden vinterdækkes med enhedsjord eller bladjord, men i øvrigt er planten helt hårdfør. Nedskæring af den visne top først om foråret.
’Sarah Bernhardt’, Fyldt, mørkrosa.

Planteinstruktion
Pæoner bør plantes på en solrig plads, i hvert fald på et sted med sol halvdelen af dagen.

Plant mindst 50 cm fra væk eller gangareal. Hold 1 m afstand mellem planterne.

Jorden skal være godt drænet, dog ikke for tør. Gødning bør anbringes 10-20 cm neden under rødderne uden at røre dem. Undgå overgødning med kvælstof, dette kan forårsage manglende blomstring.

Undgå sur jord, ideel pH værdi er 6-7.

Undgå dyb plantning, ”øjnene” bør være mellem 2 og 5 cm under jordniveau.

Tryk jorden mellem rødderne ved planting. Vand godt bagefter.

Gød om foråret med lav-kvælstof gødning, helst når de nye skud er ca. 10 cm lange. Igen i septemper.

Planterne skæres ned om efteråret og al løv fjernes for at mindske risikoen for sygdomme. Hvis der er øjne over jorden til dækkes de med jord eller halm for vinteren.